WiseME

Onlinekursus

Modul 3: Psykologiske og følelsesmæssige reaktioner på misinformation

Niveau - Mellemniveau

Velkommen lærere!

Psykologiske og følelsesmæssige reaktioner på misinformation

Dette modul har til formål at give lærere viden og strategier, der kan hjælpe elever i alderen 12-17 år med at forstå og navigere i de komplekse følelsesmæssige aspekter ved brug af sociale medier. Vi vil undersøge kognitive fordomme, manipulerende teknikker såsom mærkning og vigtigheden af mindfulness i fremme af følelsesmæssig modstandsdygtighed i den digitale tidsalder. Nøgleemner omfatter betydningen af selvbevidsthed og social bevidsthed, ansvarlig beslutningstagning og relationsfærdigheder inden for rammerne af social-følelsesmæssig læring.

STRUKTUR

MÅL

DEL 1: FORSTÅELSE AF DEN EMOTIONELLE PÅVIRKNING AF FEJLINFORMATION OG DENS INDFLYDELSE

Medierne har historisk set spillet en central rolle i spredningen af fejlinformation, som det ses med trykpressen, der forstærkede grundløse beskyldninger om heksejagt i det 15. til 17. århundrede, hvilket førte til frygt og forfølgelse. På samme måde fremskynder moderne sociale medier spredningen af fejlinformation til et stort publikum, ofte uden kontrol.

Hvad angår vores øgede evne til at dele med eksistensen af sociale medier, viser forskningen (Soroush et al., 2028), at:

Bekræftelsesbias får os til at:

OPSØGE primært/kun information, der bekræfter vores synspunkt (selektiv eksponering)

    OPFATTE information primært/på en måde, der bekræfter vores synspunkt (takket være bekræftelsesbias hører mennesker kun nogle dele af den historie/information, der præsenteres, og ignorerer de dele, der ikke passer ind i vores opfattelse). Dette aspekt er afgørende for at forstå, at bekræftelsesbias forvrænger det, vi faktisk ser (opfatter), og dermed de oplysninger, vi får og husker (selektiv eksponering).

      TOLKE oplysninger, så de understøtter vores synspunkt. Vi ignorerer eller relativerer de oplysninger, der modsiger vores synspunkt, eller rationaliserer forklaringen for at understøtte vores synspunkt. 

        Manipulerende teknikkers rolle i at tro på og dele falske nyheder

        Manipulative teknikker spiller en central rolle i succesen med at sprede disinformation og fake news via sociale medier. Manipulative teknikker er designet til at misbruge vores grundlæggende kognitive funktioner og udnytte vores fordomme gennem følelsesmæssig og rationaliserende manipulation.

            Eksempel 1: Et ekstremt eksempel på skyldforflyttelse (syndebuk) er nazisternes tilgang til at give skylden og gøre andre til syndebukke, især jøder. Dette er et historisk eksempel på en manipulerende teknik, der blev brugt til at fremme splid og had. Ved at fremstille jøder som årsagen til samfundsmæssige problemer – såsom økonomiske vanskeligheder eller politisk ustabilitet – dehumaniserede nazisterne denne gruppe og flyttede offentlighedens frustration væk fra regimets fiaskoer. Denne syndebuksstrategi forenede ikke kun deres tilhængere gennem en fælles fjende, men retfærdiggjorde også diskriminerende politikker og vold. Dette er en vigtig læring i forståelsen af, hvordan misinformation og følelsesmæssig manipulation kan føre til skadelige ideologier og handlinger. Desværre kan vi se lignende tendenser hos nutidens politikere (f.eks. at give emigranter skylden, give EU’s Green Deal skylden osv.).

            Eksempel 2 fra et skolemiljø: At bebrejde nogen, når et team får en dårlig karakter i et skoleprojekt, ved at sig

            – “Det er din skyld, at vi dumpede!

            – “Du har ikke lavet noget!”

            I dette scenario bruger den skyldige elev det andet teammedlem som syndebuk for at aflede ansvaret fra hele gruppen.

            I stedet for at anerkende, at projektet var et teamarbejde, og at alle delte noget af ansvaret, lægges skylden uretfærdigt på én person. Dette forenkler situationen og undgår at tackle de reelle problemer.

            Negative psykologiske konsekvenser af brug af sociale medier for teenagere

            Psykologiske konsekvenser og potentielle risici forbundet med brug af TikTok og andre sociale medier, især for teenagere:

            DEL 2: OPBYGNING AF EMOTIONEL MODSTANDSDYGTIGHED MOD FORBRUG AF FEJLINFORMATION


            Strategier til at håndtere følelsesmæssige reaktioner på fejlinformation

             

            At overvinde fordomme og manipulation kræver bevidst handling og selvbevidsthed.

            At styrke følelsesmæssig intelligens og mindfulness kan fremme modstandsdygtighed over for desinformation og fremme ansvarlig beslutningstagning.

            Social og emotionel læring

            Social og emotionel læring (SEL) er en veludviklet tilgang til at konceptualisere og udvikle færdigheder inden for emotionel bevidsthed, empati og bevidst beslutningstagning.

            SEL består af fem hovedkomponenter:

            DEL 3: PRAKTISKE AKTIVITETER FOR ELEVER

            Dette afsnit introducerer to spændende aktiviteter – en uden brug af digitale medier og en online – som kan gennemføres i forbindelse med skoleundervisningen og fremmer praktisk læring og digitalt engagement.

             

            Tillykke med at have gennemført modul 3!

            Fortsæt med at nå dine mål!